GUDS RIGE TILHØRER SMÅ BØRN

HVORFOR TILHØRER GUDS RIGE DE SMÅ BØRN?

Jeg vil indlede med at citere  4 bibeltekster:

 


Matt. 11,2-5:Da Johannes i fængslet hørte om Kristi gerninger, sendte han bud med sine disciple   og spurgte ham: »Er du den, som kommer, eller skal vi vente en anden?«   Jesus svarede dem: »Gå hen og fortæl Johannes, hvad I hører og ser:   Blinde ser, og lamme går, spedalske bliver rene, og døve hører, og døde står op, og evangeliet forkyndes for fattige

 

Joh. 9,41: Jesus svarede dem: »Var I blinde, havde I ikke synd. Men nu siger I: Vi ser; i synd er og bliver I.


 

Esejas. 29,17-18:Det varer kun kort tid, så bliver Libanon igen en frugthave, og Karmel regnes for skov. På den dag skal de døve høre, hvad der står i bogen, og de blindes øjne se trods mulm og mørke.

 

Joh. 9,1-2:På sin vej så Jesus en mand, der havde været blind fra fødslen. Hans disciple spurgte ham: »Rabbi, hvem har syndet, han selv eller hans forældre, siden han er født blind?«



Man anså det at læse skrifterne, som et påbud fra Gud, så det at lære helst hele befolkningen at læse er en gammel jødisk ting, så alle ville være i stand til at læse skrifterne, og det er måske årsagen til at jøder helt op til vor tid generelt er højt uddannede og meget belæste.


Men de, der var blinde og derfor umuligt kunne læse , de kunne jo ikke studere Guds ord og befalinger, og derfor måtte de være under Guds forbandelse på grund af synd. Sådan tænkte man! Men da Johannes døber blev smidt i fængsel af Herodes kom han måske lidt i tvivl om hvorvidt den han selv offentligt havde proklameret til at være den ventede Messias rent faktisk var det, og han sendte så bud til Jesus med spørgsmålet »Er du den, som kommer, eller skal vi vente en anden?« Jesus svarede med at påpege at Han opfyldte det Esajas havde profeteret: Blinde ser, og Døve hører. Jesus udførte disse specifikke mirakler for at bevise at Han var den Messias, der var profeteret om,

Og vi skal huske at Jesus brugte Midrash i sin undervisning, hvilket betyder at Han brugte konkrete fysiske handlinger og begivenheder, som billeder på hvad der sker i det åndelige: Han fik de åndeligt blinde gjort seende, og de, der arrogant erklærede sig selv åndeligt seende (de skriftkloge), gjorde Han som straf åndeligt blinde.

Jesus sagde så om de skriftkloge: »Var I blinde, havde I ikke synd. Men nu siger I: Vi ser; i synd er og bliver I.


Vi kan altså konkludere at åndeligt blinde, som små babyer, og måske også psykisk handikappede, dvs. dem, der ikke har mulighed for at forstå Guds ord, de er uden synd, og da de er uden synd, så vil en retfærdig Gud ikke dømme dem til fortabelse, men Hans rige tilhører  men give dem adgang til sit rige.

Men hvad så med arvesynden, som i hvert fald den katolske og Lutherste kirke er meget dogmatiske omkring? Hvis du vil se, hvordan jeg forstår det med arvesynd, så klik her